Sorte teer
Prisoversigt
Bestilling sker via kontaktformularen. Skriv hvilken te du ønsker, og hvor mange gram – så vender vi tilbage med den nøjagtige pris.
Vi sender med GLS og DAO. Fragt 0–2 kg: 59 kr. Over 2 kg oplyser vi fragtprisen på mail.
- 125 g49 kr.
- 250 g89 kr.
- 500 g169 kr.
- 1 kg299 kr.

Æble Kvæde te
Kina- og Ceylonte med frysetørret kvæde, orangeskaller og tørret æble. Frisk med god frugtsmag.

Assam te
Ren indisk te fra Assam-distriktet. Krydret med den typiske maltede smag. God med lidt mælk, der blødgør smagen.

Blåbær te
Kina- og Ceylonte med frysetørrede blåbær og blå blomster. God duft og smag af blåbær.

Brombær te
Kina- og Ceylonte med frysetørrede brombær. Fyldig med tydelig brombærsmag.

Ceylon FBOP
Ren te fra Sri Lanka. Finbladet med lyse tips. Fyldig og aromatisk med lang eftersmag.

Ceylon Pekoe
Ren te fra Sri Lanka. En medium grown Ceylon med kraftig smag og god fylde.

Chai te
Assamte med nelliker, kanel, sort peber, ingefær, koriander, sennepskorn og kardemomme. Den helt klassiske chai — med eller uden mælk.

China Black BOP
Ren kinesisk te. Blød, fyldig smag og let maltet duft. Finbladet.

China Lapsang Souchong
Ren røget kinesisk te. Stærk duft og smag, helt domineret af røgen. God til blanding — fx 10 % i en Earl Grey.

Citron te
Kina- og Ceylonte med tørret citronskal. Fyldig med frisk citronsmag. Kan også laves til iste.

Creamy Fudge
Cremet teblanding med fennikel, anis, æble og lakridsrod i flot balance. Masser af sødme og smag som lækker fudge.

Creme Bailey te
Sort te med cremearoma. Smager sødt med rund, blød eftersmag.

Darjeeling te
Kraftig, småbladet højindisk te fra Himalayas fod. En Darjeeling OPB med meget fin bouquet.

Earl Grey Luksus
Sort te af gode kvaliteter fra Indien og Ceylon med naturlig bergamotolie.

Earl Grey Orange / Påske te
Kina-te med bergamot, orange og morgenfrueblomst. Tydelig orangesmag. Også kendt som Lundgrens påskete.

Earl Grey uden garvesyre
Blid og garvesyresvag Earl Grey. God Kina-te afstemt med bergamot. Kan drikkes igen og igen.

Efterårs Te
Sort te med æble, orange, kvæde, karamel, skovbær, hyben og morgenfrueblomst. Stor fylde og mild eftersmag. Vores egen blanding.

Engle te
Sort te med kvæde, orange og blomster. God duft og smag af kvæde. En af vores egne blandinger.

English Breakfast te
Småbladet Ceylon, Assam og Kenya. Kraftig og fyldig kop til den, der vil have te med smag. God med lidt mælk.

Frk. Lundgrens te
Sort te med orange, citron og vanilje. Mild med lang eftersmag. Vores egen blanding, siden jeg åbnede i Præstø i 2000.

Grusien OP
Kinesisk te med blød, fyldig smag og let maltet duft.

Jordbær fløde te
Ceylonte med jordbærstykker blandet med cremete. Dufter og smager skønt af søde jordbær — populær hos både børn og voksne.

Jule te
Kina- og Ceylonte med orangeskal, tørret æble, kanel, nelliker og rosenblade. Fyldig og krydret — smager af jul.

Keemun te
Ren kinesisk te fra Keemun-distriktet. Blid og let med en tone af fersken.

Lakridsrods te
Ceylonte med lakridsrodsstykker. Dufter og smager kraftigt af lakrids med sødlig eftersmag.

Lundgren´s drømme te
Kinesisk sort te med et væld af blomster og frugt. Frisk og let sødlig. Også kendt som påskete.

Lundgren´s version 5,0
Ceylonte med jordbær, bergamot, vanilje, lakrids og tørret frugt. Mild og let sødlig — blandet til min 50-års fødselsdag.

Mandarin te
Ceylonte og grøn sencha med tørret mandarin- og orangeskal, afsluttet med cremete. Let syrlig med stor citrussmag.

Munke te
Sort te med nelliker, orangeskaller, orangeblomst og enebær. Let krydret — en af de helt gamle klassikere.

Orange te
Kina- og Ceylonte med tørret orangeskal. Frisk og fyldig med god appelsinsmag.

Pink Citrus
Sort te med tørrede orangeskaller, frysetørret hindbær og pink kornblomst. Både frisk og bærsød.

Queens Blend
Sort te blandet med grøn gunpowder og bergamotolie. Fyldig med den velkendte Earl Grey-smag.

Rådhus te
Ceylonte med tørret tranebær, solbær, brombær og blomst. God frugtsmag uden at blive for sød.

SJælevarmer
Let krydret teblanding med et strejf af kanel og æble. Sender tankerne mod juletid.

Skovbær te
Kina- og Ceylonte med frysetørret solbær, jordbær og jordbærblade. Dejlig duft og god smag af skovens bær.

Solbær te
Kina- og Ceylonte med frysetørrede solbær og jordbærblade. Let syrlig, pyntet med hele bær og blade.

Tempeltræs te
Meget fyldig Earl Grey med let smag af vanilje.

Tranebær te
Kina- og Ceylonte med frysetørrede tranebær og jordbærblade. Frisk og let sødlig.

Trolde te
Sort te med brombær og lakridsrod. Dufter og smager af brombær med rund, sødlig eftersmag. En af vores egne blandinger.

Vanilje te
Kina- og Ceylonte med hakket vanilje. Fyldig med god vaniljesmag.

Yunnan te
Ren kinesisk te fra Yunnan med mange hvide spidser. Krydret, fyldig og helt sin egen.
Om sorte og rene te
Rene plantageteer
Plantagete – sort te – er blade fra den stedsegrønne busk camellia sinensis. Oprindeligt et træ, men da plukningen af teblade mange steder i verden stadig foregår med hånden, er busken nemmere at arbejde med. Efter plukning gennemgår tebladene en proces, der giver dem deres individuelle smag, farve og karakteriska.
Sort te er fermenteret fuldt ud. Fermentering betyder gæring. Det er en meget vigtig del af fremstillingen af te – og afgjort en videnskab for sig selv.
Det er fementeringen, der giver den enkelte te sin smag, sin aroma og sin farve. Det er for øvrigt en hel naturlig proces, der dog udføres ud fra en omhyggelig videnskab, hvor 3 aspekter har betydning: luft, varme og varighed. Som i vinens verden afhænger det meget af, hvor i verden teen kommer fra.
Klima og jordbund har meget at sige, når man skal se på den enkelte te´s smag, aroma og karakteristika. Som en god grundregel er te fra østen (Kina, Japan og Formosa) ret mild og indeholder meget lidt garvesyre. Nogle af dem også meget lidt tein/koffein.
Te fra Indien er lidt mere fyldig og indeholder også lidt mere garvesyre. Bortset fra te fra Darjeeling-distriktet i Nord- Indien, hvor teernes champagne kommer fra. Her dyrkes noget af verdens allerfineste te, og én af dens fordele er, at den ikke indeholder særlig meget garvesyre.
På Sri Lanka – eller Ceylon, som det stadig hedder i teverdenen – dyrker man en noget kraftigere te, som så til gengæld også har et lidt højere garvesyreindhold end de føromtalte. I dette tilfælde er det dog kun med til at fuldende teens smag – og absolut ikke noget negativt element.
Aromatiserede teer
Når man taler om aromatiseret te, taler man om plantage te (sort te), der har fået tilsat olie og/eller blomster/bær/ frugtstykker/blade. Det er ikke ligegyldigt, hvilken te man bruger som grund te – og det er bestemt heller ikke ligegyldigt, hvilken kvalitet, de ovennævnte tilsætninger har. Vi arbejder med naturlige ingredienser i det omfang, det overhovedet er muligt.
Dvs. at en citronte er tilsat naturlig citronolie og citronskaller, der er rester fra juiceproduktion.
